Kiropraktorbesøg og nyt halsbånd :)

I dag var vi forbi Østrand for lige at hente en kravlegård til hendes søde Baby Bells, jeg kunne da ikke lige lade være med at købe et nyt halsbånd til Emma, med matchende line, det ses herover.
Bagefter tog vi til kiropraktor i Højelse. Jeg havde haft mistanke om der måske var lidt problemer med Emmas nakke fordi hun har lagt hovedet fortrinsvis på den ene pote i stedet for mellem begge poter når hun bliver dækket til fællesdækken. Det viste sig dog at det var et helt andet signal der viste at Emma var klar til en tur hos sin yndlings dyrelæge (Thomas), nemlig hendes hyppige stræk øvelser. Thomas forklarede at når hunden ofte strækker sig med strakte bagben lodret og forbenene frem langs gulvet, efterfulgt at hver bagben strækkes bagud, så kan det tyde på at der er problemer mellem skulderbladene som hunden selv prøver at strække sig ud af. Både Emma og Balder har gjort det en del her på det seneste, så når Balder kommer hjem fra pasning i næste uge får han også lige en tur. :)
Emma havde også lettere ømme inderlår og det der på mennesker hedder hofte/lændebøjeren, ved ikke hvad det hedder hos hunde, så jeg skal give hende lidt massage de næste 14 dage.
Emma skulle ikke trænes i dag (jeg var dog lige ude i Jersie, men der var ikke nogen ude for at træne), Emma skulle bare luftes i snor, så det er hun blevet. Hertil aften fik hun lov at lege lidt med sne.. og det elsker hun VIRKELIG.. men det kan du nok se på billederne :)


Hav en smuk dag.. hvem ved hvornår det er slut med vinteren...

Kommentarer

Populære opslag