Sæt pris på din lalleglade hund.. det er bedre end en ligeglad hund..
Så tog jeg mig endelig sammen til at tage til træning i Jersie. Jeg ved godt at vi liige var til træning i går hos Charlotte, men tidligere trænede jeg jo også raskt væk 6 gange om ugen, uden at Emma virkede som om hun gik død af det. Helt så meget skal jeg dog ikke op at træne igen :0)
I går til træning hos Charlotte lavede vi nogle stillingsskifte tæt på, og min indre visualisering hang ikke sammen med den virkelighed jeg så.
For mit indre øje så jeg Anne Kews Rocket, da de lavede stillingsskifte i Albertslund i efteråret 2008. En hund der for hver kommando logrede med halen af ren glæde over at få lov at indtage en ny postion. Den hund der lå foran mig denne mandag aften i en kold hal i Tuse, logrede ikke, faktisk var halen ikke engang ud fra kroppen, øjnene lyste ikke... Det var ikke sådan Emma skulle have det.
I dag i stuen skulle jeg lige prøve noget, så jeg lagde Emma i dæk, og lavede mit vildeste legefjæs (allerede her begyndte Emma at logre) og sagde ”OP!” med alt den glæde og jubel jeg kunne. Emma sprang i sit og logrede videre, og jeg jublede og hun fik lov at hoppe op af mig og kysse mine ører med åben mund (som ikke er det rareste, men jeg tror Emma kan lide det, så hvis hun vil sitte for mig, så skal jeg da også have slugt mine ører! ;0))
Så fik hun halsbånd på (hvilket altid er noget hun er glad for, for så kommer hun jo med), endnu større var glæden da Balder ikke skulle med, så hun sprang ud til bilens bagende med logrende hale (og det er altså noget tid siden jeg har set det sidst!) Jeg nåede dårligt at få åbnet bagklappen før hun sad i bagagerummet med snoren i munden. LÆKKERT MED EN TÆNDT HUND!
Det gik også fint ude på pladsen, Anita var der også med sine to sheltie hanner Ozo(sådan staves det med garanti ikke!) og Django. Mens jeg lagde feltet ud sad Emma og kiggede på mig, og med det samme jeg så på hende rejste hun sig og kom hen til mig. Efter at have hilst på de to herre hunde var hun igen VILDT fokuseret på mig.
Jeg ville gerne starte med en fællesdæk, hvor jeg lige ville lure på hendes kropssprog hvor længe og hvor langt væk hun skulle ligge. Det gik fint med 18 meter i 1½ minut, så der sluttede jeg, efter vild leg, jubel, trækkeleg og godbidder var det tid til fællessid. Den var jeg mere forsigtig med, for i går fik jeg ikke belønnet i tide (trak den til 30 sek. på ca 10 meter), så der nåede hun at lægge sig. I dag valgte jeg at belønne efter 25 sek. på 10 meter, og det gik fint, det gjorde jeg to gange og så afsluttede jeg med vil jubel og leg.
Vi øvede lige lidt kegle, for det fik jeg lyst til og hun stormede derud, først til en lav markeringskegle, som jeg måtte skifte ud med en kegle fra feltet (lidt mod min vilje, da jeg troede at hun ikke ville kunne skelne de to øvelser fra hinanden) ford hun troede den lille markeringskegle var et target. Det gik meget bedre med den store kegle! Og da vi efterfølgende lavede felt i forskellig afstand og fra forskellige sider gik det helt fint, hun blandede OVERHOVEDET ikke de to øvelser sammen.
Så fik vi leget fri ved fod i firkant, til sidst blev venstre vendingerne rigtig pæne synes jeg, både den måde jeg gik på og den måde Emma gik på. Vi fik øvet i tre tempi, mest for min skyld, for jeg fandt ud af i lørdags at jeg havde glemt hvordan jeg går når jeg går langsom gang.. hovsa..Det skal lige genopfriskes.
Lidt indløb med apport med hjælp fra Anita, gik rigtig godt, især anden gang var der tempo på.
Vi legede også med tennisbold, for generelt at træne hende i at komme tilbage, og jeg fandt ud af at hvis hun IKKE får lov at knalde er hun også hurtigere tilbage, hvor der venter en ny apporterings opgave/leg. Boldene blev ikke kastet så langt (20 meter ca.) og hun fik ikke lov at løbe før de lå stille, og i øvrigt på min kommando, hun var meget tændt under denne øvelse/leg, og den tror jeg at jeg skal lave igen på et tidspunkt.
Stillingsskifte med sid, i går øvede vi stå, så i dag blev det sid, og hun satte sig, efter min mening hurtigere end hun plejer. FEDT!
Indkald fra dæk med plads under gang, hvor jeg kun kalder hendes navn, og så har godbid i venstre hånd, så jeg er sikker på at hun søger den helt rigtige plads. Det går rigtig fint.
Så var der ikke mere træning til Emma, hvilket hun havde svært ved at acceptere, så hun kæmpede sig til et par godbidder for at være ihærdig for at få lov at træne videre, men nogle rigtige øvelser blev det ikke til, vi ventede på at Anita og Uzo (mon det så staves sådan?) blev færdige med træningen.
Konklussion, jeg vil tusind gange hellere have en hund der ikke kan stå stille på sine ben til træning af ren forventning over hvad mon belønning eller næste øvelse er, end en hund der skal hives afsted, eller skubbes bag i. Så jer derude som har de der damphunde og går til lydighed.. I har fået en gave, sæt pris på den, det ved jeg at jeg gør med min, når hun bliver ramt af damp som i dag. :) Det fik mig nemmelig til at føle mig vigtig (at det så mest var frolicerne der gjorde er noget andet ;o))
Rigtig god træning :)
I går til træning hos Charlotte lavede vi nogle stillingsskifte tæt på, og min indre visualisering hang ikke sammen med den virkelighed jeg så.
For mit indre øje så jeg Anne Kews Rocket, da de lavede stillingsskifte i Albertslund i efteråret 2008. En hund der for hver kommando logrede med halen af ren glæde over at få lov at indtage en ny postion. Den hund der lå foran mig denne mandag aften i en kold hal i Tuse, logrede ikke, faktisk var halen ikke engang ud fra kroppen, øjnene lyste ikke... Det var ikke sådan Emma skulle have det.
I dag i stuen skulle jeg lige prøve noget, så jeg lagde Emma i dæk, og lavede mit vildeste legefjæs (allerede her begyndte Emma at logre) og sagde ”OP!” med alt den glæde og jubel jeg kunne. Emma sprang i sit og logrede videre, og jeg jublede og hun fik lov at hoppe op af mig og kysse mine ører med åben mund (som ikke er det rareste, men jeg tror Emma kan lide det, så hvis hun vil sitte for mig, så skal jeg da også have slugt mine ører! ;0))
Så fik hun halsbånd på (hvilket altid er noget hun er glad for, for så kommer hun jo med), endnu større var glæden da Balder ikke skulle med, så hun sprang ud til bilens bagende med logrende hale (og det er altså noget tid siden jeg har set det sidst!) Jeg nåede dårligt at få åbnet bagklappen før hun sad i bagagerummet med snoren i munden. LÆKKERT MED EN TÆNDT HUND!
Det gik også fint ude på pladsen, Anita var der også med sine to sheltie hanner Ozo(sådan staves det med garanti ikke!) og Django. Mens jeg lagde feltet ud sad Emma og kiggede på mig, og med det samme jeg så på hende rejste hun sig og kom hen til mig. Efter at have hilst på de to herre hunde var hun igen VILDT fokuseret på mig.
Jeg ville gerne starte med en fællesdæk, hvor jeg lige ville lure på hendes kropssprog hvor længe og hvor langt væk hun skulle ligge. Det gik fint med 18 meter i 1½ minut, så der sluttede jeg, efter vild leg, jubel, trækkeleg og godbidder var det tid til fællessid. Den var jeg mere forsigtig med, for i går fik jeg ikke belønnet i tide (trak den til 30 sek. på ca 10 meter), så der nåede hun at lægge sig. I dag valgte jeg at belønne efter 25 sek. på 10 meter, og det gik fint, det gjorde jeg to gange og så afsluttede jeg med vil jubel og leg.
Vi øvede lige lidt kegle, for det fik jeg lyst til og hun stormede derud, først til en lav markeringskegle, som jeg måtte skifte ud med en kegle fra feltet (lidt mod min vilje, da jeg troede at hun ikke ville kunne skelne de to øvelser fra hinanden) ford hun troede den lille markeringskegle var et target. Det gik meget bedre med den store kegle! Og da vi efterfølgende lavede felt i forskellig afstand og fra forskellige sider gik det helt fint, hun blandede OVERHOVEDET ikke de to øvelser sammen.
Så fik vi leget fri ved fod i firkant, til sidst blev venstre vendingerne rigtig pæne synes jeg, både den måde jeg gik på og den måde Emma gik på. Vi fik øvet i tre tempi, mest for min skyld, for jeg fandt ud af i lørdags at jeg havde glemt hvordan jeg går når jeg går langsom gang.. hovsa..Det skal lige genopfriskes.
Lidt indløb med apport med hjælp fra Anita, gik rigtig godt, især anden gang var der tempo på.
Vi legede også med tennisbold, for generelt at træne hende i at komme tilbage, og jeg fandt ud af at hvis hun IKKE får lov at knalde er hun også hurtigere tilbage, hvor der venter en ny apporterings opgave/leg. Boldene blev ikke kastet så langt (20 meter ca.) og hun fik ikke lov at løbe før de lå stille, og i øvrigt på min kommando, hun var meget tændt under denne øvelse/leg, og den tror jeg at jeg skal lave igen på et tidspunkt.
Stillingsskifte med sid, i går øvede vi stå, så i dag blev det sid, og hun satte sig, efter min mening hurtigere end hun plejer. FEDT!
Indkald fra dæk med plads under gang, hvor jeg kun kalder hendes navn, og så har godbid i venstre hånd, så jeg er sikker på at hun søger den helt rigtige plads. Det går rigtig fint.
Så var der ikke mere træning til Emma, hvilket hun havde svært ved at acceptere, så hun kæmpede sig til et par godbidder for at være ihærdig for at få lov at træne videre, men nogle rigtige øvelser blev det ikke til, vi ventede på at Anita og Uzo (mon det så staves sådan?) blev færdige med træningen.
Konklussion, jeg vil tusind gange hellere have en hund der ikke kan stå stille på sine ben til træning af ren forventning over hvad mon belønning eller næste øvelse er, end en hund der skal hives afsted, eller skubbes bag i. Så jer derude som har de der damphunde og går til lydighed.. I har fået en gave, sæt pris på den, det ved jeg at jeg gør med min, når hun bliver ramt af damp som i dag. :) Det fik mig nemmelig til at føle mig vigtig (at det så mest var frolicerne der gjorde er noget andet ;o))
Rigtig god træning :)
Kommentarer