Træning i Jersie den 16. november 2008
I dag var der igen træning i Jersie, Paul og jeg aftalte i løbet af aftenen at skulle træne i Jersie og sendte en masse invitationer ud i sidste øjeblik. Desværre var det kun Paul og mig, samt hundene (Emma og Megan) som dukkede op i flot solskin til træning. Jeg kunne godt tænke mig at Emma kom til at træne noget mere fællesdæk med fremmede hunde. I dag var det "bare" de sædvanelige førere og de sædvanelige hunde. :)
Fællesdæk og fællessid. I mit program stod der, 3 punkter under fællesdækken:
- 15 mtr. i 1½ minut synlig (fint)
- 18 mtr. væk i skjul i 1 min (fint)
- 20 mtr. 1 min synlig (hun begyndte at pive efter 5 sek. og holdt op igen)
fællessid havde kun 1 pkt. 2 mtr. afstand, vente til jeg har fået opmærksomhed i mellem 5 og 9 sek.. Emma sad i dag også meget uroligt og tilbød både, stå og dæk :( øv.
Så lavede vi vores fri ved fod, jeg ville gøre det så tidligt som muligt for hun ikke skulle nå at gå død for energi inden. I dag stod den på to skridtsøvelser til højre og venstre, samt op. følge ligefrem med en vend. omkring. Disse delmomenter ville jeg så sætte sammen til et større delmoment. det gik fint nok, jeg klikkede for at hun hurtigt kom på plads. Det gik rigtig fint. Havde lidt problemer med venstre, men det gik bedre efter et par gange.
Så skulle vi lege med nogle delmomenter til apportering. Opsamling bagfra, hun fumler stadig for meget med optaget af apporten, så det trænede vi, det gik rigtig godt. Så trænede vi at kunne holde apporten i pladsposition, mens jeg bukker mig og rører ved apporten, indtil jeg klikker eller siger tak. Vi trænede også at gå på plads med apporten, det har hun ikke rigtig nogle prblemer med, men når det bliver sat sammen med at holde apporten, så går det ikke så godt. hun holder den ikke men ruller den enten eller smider den på jorden, så sammensætning af netop de to delelementer kan vi vist godt træne noget mere :)
Så var der meget apropos springapportering.Jeg øvede lige delmomenterne, inden jeg bad Paul om at drirgere os. Det gik godt, dog var hun ikke for hurtig da hun havde samlet apporten op og skulle tilbage over springet, hun holdt heller ikke godt nok fast i apporten, så det skal trænes mere, men ellers er det en klar LP3 øvelse, ligesom vores felt.
Stillingsskifte i Stå-sid. Jeg har vist misforstået noget, for jeg vil have hun selv tilbyder en stå-sid, ala shaping, men helt shaping er det vist ikke. Jeg må lige spørge Charlotte i morgen. Men vi har stadig lidt svært ved det. Vi er oppe på 1½ meter og fik øvet det en 10 gange eller noget i den stil.
Felt, fra to sider, med target. På 20 mtr. hvor jeg belønner efter stå i feltet, og 23 mtr med target hvor jeg belønner efter ned. Det går fint, der stod endda en masse røde kegler, men da hun havde set mig ligge target i feltet var hun slet ikke i tvivl.
Den sidste øvelse blev udført i begyndende regnvejr (seriøst regnvejr), først med delmomenterne indtage stå (hvor jeg ikke må kigge ned på hende) og indtage sid (hvor jeg stadig skal se lige ud), der skal kun gives kommando når hun er opm. ellers indtager hun ikke positionen. Sid skal jeg arbejde mere med. Bagefter lavede jeg en "fuld" stå-sid-dæk i Pauls elitefirkant, men jeg tog ikke den lange vej rundt, kun lige stræk :) Det gik rigtig fint, hun holdt positionen og gik fint videre, nogle af gangene sprang hun op fra sin position i plads, rigtig fedt, ingen tøven, hun ved lige hvad hun skal :)
Og så væltede det ellers bare ned og så var det om at komme i bilerne i en fart :)
Kommentarer