Fantastisk Jyllandstur
I søndags var vi i Jylland til rallykonkurrence, Findus var også med og fik ligeledes en rallyprøve og en LP3.
Emma og jeg har jo ellers trænet mest til vores FS program, men der var ikke lige nogle konkurrencer i det som passede, så jeg fik tilmeldt os til en ekspertklasse i Tarm hos DKK kreds 11, egentlig fordi jeg troede hun kunne kvalificere sig til DM 2017, men det viste sig at kredsen ikke havde søgt om dette i god nok tid, så det var "bare" en alm. konkurrence, hvilket egentlig også er ok.
Ro og fred i campingvognen søndag morgen i sjask pjask regnvejr |
Emma får normalt ikke ost og frikadeller og lign. men når der er konkurrencer så er der altså bonus udbetaling i lønposen, og det ved Emma, så glæden steg lige 10 grader der!
Jeg var ret spændt på hvordan det skulle gå, jeg havde heldigvis fået eksperthjælp fra to yndlingstrænere inden vi tog af sted. Det var rigtig godt, for der fik vi lige fokus på nogle ting som jeg egentlig godt ved, men bare har glemt, og så på nogle fakta ting om rally.
To lidt våde hunde efter morgenturen lader op til konkurrencen |
Banen var semi genbrug af den øvede klasse hvor jeg var inde med Findus tidligere på dagen. Så der var noget som var inde i kroppen og hjernen, og så lige nogle detaljer som skulle pudses op på.
Det var en god bane som lå godt til os.
Jeg fik heldigvis Emma med, selvom jeg lige i starten ikke var helt skarp på at være den hundefører som Emma har brug for, hvis hun skal stråle. Fik heldigvis sparket mig selv i min mås, og kom ind i kampen, og det gav pote.
Emma arbejder ikke så intenst som Findus, men det er jo fordi hun er en anden hund.
Ærespladsen var dæk i plads, og gik også fint, en god balance i ros, kontakt så hun bare lå der og vidste at hun var sej.
Alt i alt, en stjernepræstation af Emma!!!
Kæmpe respekt Emma, 100 point og tredje vinder, så var konkurrencen skrap, vi gjorde det bedste vi kunne! |
Næhhh...se et cert mere! :-D |
Vi kender alle typen som liiige skal se noget derover når vi andre sidder og siger appelsin |
Overordentlig god plads ved den der strand langs Vesterhavet! |
Mig og Emma :-) mest med Emma :-) |
Gravhundene bliver luftede... |
Kommentarer