Gang i træningen med blodspor..

Ja altså kameraet skal man ikke bruge til blodspor, men ellers..blod og æsker med guffer i
Ja, så er vi startet på at træne nogle af de delmomenter der gerne skulle sidde LIGE i skabet til maj når jeg påtænker at vi går til prøve i 400 meter 20 timer schweissspor.

Vi mangler at træne: opsøget (kassen), wiedergang (har vi trænet lidt tidligere, men det skal genopfriskes) og så markering af schweiss/sårleje, det er netop det vi skulle ud at træne her.

Æsker lægges først synligt sammen med trampet underlag og rigeligt blod, senere graves æsken længere og længere ned, så hunden skal grave efter den.. til sidst er der SLET ingen æske, men der kan klikkes og belønnes for at hunden graver/markerer at der er schweiss :-)

Der er nok at træne på med det schweiss, denne type træning kan heldigvis klares langs landevejen så man ikke kommer på tværs af en jæger i en skov.

Opstart kan jeg godt træne her ude på vores genbos byggegrund (da grunden ikke er solgt endnu)

Wiedergang har jeg tidligere også, med STOR succes trænet langs landevejen, og så når jagten slutter engang i februar kan man låne skov igen, så jeg kan få trænet det hele sammenhængende.

Jeg glæder mig til at træne spor videre med Emma, hun elsker det simpelthen sååå meget, dog har hun lidt for meget gang i poterne i forhold til hvad hendes næse og hjerne kan følge med i..imponerende af en hund som nu hedder senior..

Jeg havde også planer om agility, men ved nu ikke helt om vi nogensinde når der til, kan i hvert fald mærke at jeg lige nu mest har lyst til blodsporet. Tiden er desværre ikke til at kaste sig over en masse projekter, det tilfalder ligesom Findus at få lov til. Men Emma får så lov at hjælpe herhjemme, med at samle vasketøj, affald op, bære posten ind, bære vasketøjskurve tilbage i bryggerset når tøjet er langt sammen og lagt på plads, og det nyder hun også i stor stil.

Endvidere går vi nogle skønne ture på stranden for tiden, hvor hunde flere steder må løbe frit

Kommentarer

Populære opslag