My way or the highway..
Emma efter et knap 20 timers 700 meter blodspor, smuk smuk morgen, og kameraet lå alligevel i bilen |
Endelig kender man sin hund (tror jeg i hvert fald lige pt.), det er fedt, fordi jeg kan støtte hende. Eks. hvis hun laver fejl i rally er jeg nødt til ikke at gentage øvelsen, fordi hun så bliver opmærksom på at det er en fejl, og så kan det hele godt gå lidt i hårknude. Og hvis det gør det...så er Emma ikke interesseret i at være med, hvilket måske ikke ligger SÅ langt fra min måde at have det på, hvis ikke det jeg gør er godt nok, så må du sku selv ordne de der opgaver, eller formulere dig klarere om hvad du gerne vil have!
Når vi træner blodspor, og hun har svært ved det, hjælper jeg hende forbi det svære sted, tilbage til synligt blod, jeg ved godt hun selv skal finde ud af det, men det er jo mig som har gjort det for svært, og jeg er ikke ked af at hun ikke kan løse det, fordi det giver mig klare indikationer på hvad vi skal træne fremadrettet for at hun kan blive bedre til at løse sporet.
Vi havde et par steder på gårsdagens spor som var alt for svære for hende, og det er et eller andet sted HELT okay, for så ved jeg hvad vi skal træne, og vi har stadig GOD tid! (vi er tilmeldt prøve den 29/5 i Jylland og det er ikke en gang sikkert at der er plads til os).
Så jeg har besluttet at næste gang vil jeg lave nogle lange ligeud blodspor, for lige at styrke hende i at hun godt kan og at det er sjovt! Minde hende om hvad det nu er hun laver. Sommetider må det gerne være let.
Emma ude at løbe med Findus' søster Lucca, det er bare SJOVT! |
Jeg elsker Emma, alt hvad hun er, alt hvad jeg har gjort hende til og alt det vi kan sammen.
Kommentarer