Klubmesterskaberne dag 1
 |
| Verdens bedste hund...intet mindre, intet mere..hvor har jeg dog meget at lære! |
Vi ankom til klubhuset kl. 8:15, fik startnummer og program, start nummer 1 i anden gruppe. Det kan af en eller anden tåbelig grund stadig påvirke mig, det er jo dybest set HELT ligegyldigt hvornår man skal på, med mindre man er elendig til at tage det roligt, give sig tid til at varme sin hund op mentalt, fysisk og socialt... hmm.. I øvrigt en fører som har mere fokus på resultater end vejen til dem.
Første dommerhold var FVF, apport, fremsending, dæk:
Fri ved fod, jeg har ikke kontakten til Emma da vi går ind, alligevel går jeg i "ringen" med Emma (en af de første førerfejl). Når man ikke har kontakten til hunden, som tildels lader sig distrahere af prøveunderlaget, sump med masser af mussehuller, og dels lader sig trykke af sin fører som er SÅ spændt op til præstationskrav at det halve stadig ville være for meget, tja...så er det ikke den smukkeste fri ved fod man kan præstere, og vi falder tilbage i snus og stop i langsom gang, resten er udført med en hund som ikke er ved mig, mentalt, kun fysisk...
Næste øvelse apport, gennemføreres helt sikkert fordi hun skal, første del med at løbe ud til apport er nok i Emmas interesse, men det med at komme tilbage og det med at sætte sig i plads, foregår så langsomt at det er pinligt.
Fremsendingen, synes jeg vi har trænet rigtig godt, og det er gået godt, men det går ikke godt i ringen, og igen falder Emma tilbage til et gammelt mønster som hedder, løb ud til det der stikker op, det gør markeringspinden og Emma når ud på den forkerte side af pinden og det giver absolut 0 point.. Emma retter hovedet i den retning som jeg viser hende med armen, men så slår hun hårdt til højre og løber til pind.. tænk hvor mange gange hun har gjort det uden at jeg synes at have belønnet for det, men tænk også på hvor mange gange hun har løbet til en kegle (som er stærkt generaliseret) og fået tonsvis belønning for det! Vi skal simpelthen træne med kegler og pinde i massevis fremover og belønning for at undgå dem!
Dæk, fint, uden glæde, dog fint følge i opmarchen.
Konklusionen på første dommerhold var helt sikkert, Emma skal gejles MEGET MEGET MEGET MEGET mere op inden vi går ind, vi skal være meget mere på bølgelængde, det skal ikke være nødvendigt at gå i snus for at få min opmærksomhed! (føreren skal arbejde med sin indstilling til ikke at gøre det hele mere kompliceret end det er!)
Andet dommerhold Spor:
Jeg valgte at lade være med at varme op med sporgenstande, men blot at lade hende gå lidt og snuse i underlaget, for at varme op til hvad hun skal gå i bagefter.
Masser af nus mens vi venter på at sporet er modent nok.
Endelig, jeg går langsomt frem mod sporpinden og lader Emma snuse godt for at få en ide om færten, stopper hende 7-8 meter fra sporpinden og giver hende "tøjet" på, hun kigger efter tilladelse til at snuse og den får hun, hun har svært ved at komme igang, jeg trækker vejret meget dybt, sætter hende på og holder lidt igen i linen, så den glider langsomt i hånden på mig, jeg må sætte hende på ved sporpinden 3 gange før hun har den fært hun skal følge og vi kommer derud af.. vi har skråt modvind, men ikke kraftig. Hun går lidt af og virker usikker, bestemt en vindretning vi ikke har trænet så meget, primært opstart i medvind, kun for nylig opstart i modvind, og Susanne har sagt at hvis det kun blæser let/jævn vind, så kan vi sagtens træne skiftende vindretninger.
ca 6 meter inden første genstand bliver hun ved med at gå af.. jeg er STENSIKKER på at det er genstandens fært som får hende af sporet (hun er MEGET glad for at finde genstande!! :-D ) ... så jeg må lave to opstarter der, og hun finder genstanden!! :-D jeg går hende i møde så hun ikke skal gå for meget i oven i hendes egen fært.
Jeg sætter hende på sporet da hun overhovedet ikke virker spor sikker, jeg sørger for at rose hende let da hun får fat i sporet, men der går ikke længe før hun står og ligner et spørgsmålstegn, jeg skal lære at tolke de signaler hun sender, hun er som i gamle dage forsat ud af IKKE-SPOR, for at gøre mig glad, i stedet for at signalere at HER taber jeg sporet :-( Vi får en tilrettevisning fordi jeg ikke får hevet hende tilbage i sporet inden det er for sent, øvbøv, men dybest set er det spor her for svært i forhold til hvor vi er i træningen, og jeg svigter hende, da jeg ikke læser hende godt nok.
Vi får altså anvist sporet igen, det går bedre, det er modvind her, og hun laver et overløb på andet knæk, da hun får færten fra 3. ben lige i næsen, ikke ønskeligt, men KLART bedre at hun viser hun ved hvor vi skal hen (og jeg fulgte bare med) end at hun står og spiser korn!
Det går stille og roligt i medvind det sidste stykke, hun tager sig nogle pauser undervejs, hun virker en blanding af udmattet og usikker, men trækker mig voldsomt hen til sidste genstand som hun ser med øjnene... så vi når hele vejen rundt! Der er kæmpe fest med trækkeleg og 2 store dunser og masser af ros, shit hvor hun kæmpede!! Jeg har ingen reel ide om hvad det spor kan give, jeg fik at vide at vi er blevet trukket for 2 genstarter på første ben, en tilrettevisning af sporet/1. knæk (trækker MINDST 3), et overløb i andet knæk og at vi fik begge genstande! :-)
Jeg er ved super godt mod, jeg synes Emma har gjort det RIGTIG godt på det spor! Når man tænker på hvad jeg udsatte hende for i onsdags!
Tredje dommerhold tilbage til pladsen og lave, spring, sit og stå:
Jeg var meget opsat på at hæve Emmas humør, at der virkelig skulle gejles op, at vi skulle være i EN bobbel sammen! Jeg har et mentalt billede på dette fra vores fri ved fod i LP2 i Viby tilbage i 2008, der var ikke andet end Emma, mig og Mariannes stemme, alt andet var SORT for mine øjne!
Jeg giver Emma en masse guffer og løber fra P-pladsen og hele vejen ned til dommerholdet med muntre peps til Emma, det virker, indimellem stopper vi og fodrer... :-)
Jeg er faktisk lidt ked af at vi falder i snak med dommer, men det er jo min egen skyld, Emma taber dog ikke humøret på det.. måske det distraherer mig så jeg ikke tænker på præstationen?
Hun laver en flot springøvelse, sidder en brøkdel skævt og jeg fumler da jeg skal tage apporten fra hendes mund, men det trækker ikke noget.
Dernæst sit, idet jeg fjerner linen og bøjer mig ned, siger jeg "Nu det sit" helt lavt til hende...
Det går rigtig fint, hun er fint med i opmarchen, tager fint positionen og holder tiden ud.
Da vi går tilbage til startpinden igen, "kommer vi til"at trækkes lidt om linen ;-) Og jeg får med hjælp fra dommeren givet forkommandoen, "Javel, en STÅ øvelse".
Igen fin opmarch, og hun tager positionen fint, hun står flot tiden ud, selv da der bliver råbt "AAAAAAPPORT!!!" Fra C-klassens prøveareal, og står fint til hun får mit "plads", hurtig ind og belønne i belønningsfeltet, og dommeren har ikke nogen kommentarer til os.
Fjerde og sidste dommerhold er Rundering og feltsøget:
Jeg var meget påpasselig med at tage hende for tidligt ud, man kunne fra bilerne nemt se hvor langt de var nået og hvordan det gik med ekvipagen som var inde ved øvelserne.
Så først da hunden før os går i gang med feltet tager jeg hende ud af bilen, at de så bruger samfulde 5 minutter til det frie søg havde jeg ikke lige forestillet mig, men vi bruger tiden til at bonde og dele lidt guffer ved ventepinden.
Endelig vores tur, Emma er tændt (jeg har desværre ikke på det tidspunkt luret at det nok BÅDE skyldes at hun skal rundere, men også at hun har mussefært i snuden)... Vi går ned for at rundere, det er LÆÆÆÆNGE siden vi har trænet med tomt skjul, så da jeg sender Emma mod det tomme skjul, går det super, men hun vil ikke komme på mit indkald (tror vi misser det tommeskjul på det)... jeg tror hun SÅ gerne vil vise at hun kan finde den figurant at hun ikke vil komme...hmmm... Dernæst til skjulet med figuranten, hun flyver lige derud og får desværre lige duttet med næsen, det er en hård sport og et lille dut med næsen koster i hvert fald 2 point.
PYT med det, vild jubel, vi skal jo have gang i noget frit søg, så stemningen skal holdes oppe, mens vi står med ryggen til feltet.
Jeg vælger at sende hende ind fra de to sider hvor vi får vinden lige i hovedet, i håb om at hun får genstandsfærten inden jeg sender hende ind i musseland! ...
Første genstand finder hun således også på under 4 sekunder, og vupti ud med den, sender hende ind igen mens hun er lidt peppet op, og VUPTI... MUSSE MUSSE MUSSE... og det gør hun så resten af de 5 minutter, jeg flytter mig efter 1 minut ned langs den anden side (normalt har jeg stået HELT stille, så hun ikke har skullet koncentrere sig om mig)... men for at få hende væk fra de der mussehuller og kunne give hende signalet til at søge videre.. hun søger og søger, men det er kun efter mus, og jeg er i tvivl om hun synes det er forsvært, eller om hun lader sig distrahere, hvis det er for svært er det bare tuff-luck, hjem og træne på en bedre måde, hvis hun lader sig distrahere, er det egentlig lidt det samme, men så kan jeg tillade mig at sige til hende, at nu leder vi ikke efter mus, der skal altså findes nogle ting, og afsted med dig.
Vi finder ikke anden genstand.. og skuffelsen vælter op i mig! :-( jeg bliver bare SÅ ked af det.. to mega dyre øvelser har vi lidt (LÆS JEG) smidt væk...
Tilbage i bilen får hjernen lige en tur med... "måske skulle jeg bare droppe DcH...? ....måske vil vi begge sætte pris på at lave agility, og så gå spor bare for sjov...eller måske noget mere med jagttræning..."...Jeg ender med at ringe til Paul, det er så rart at tale med en som kender mig rigtig godt, og jeg har brug for at tømme hovedet til en som ikke griner af mig, men som kan følge min konkurrencemindede tankegang, han får heldigvis overtalt mig til liiiige at vente lidt med at kaste det håndklæde i ringen.. Der er noget jeg skal lære, og det jeg bliver ved med at gøre forkert vil vende tilbage hvis jeg ikke lære at handle anderledes nu!
En paneldebat er undervejs!
Hertil aften tog jeg lidt billeder af Rune (dagens fødselar) og Emma!
Kommentarer