Så er Balder flyttet..

Hugo på 10 år, Susanne (madmor), Balder 6 år

Så blev det tid til at sige farvel og på gensyn via mail, og måske besøg hvis det bliver FOR hårdt, til lille Balder!

Han har fået et fantastisk blivende hjem, hos Susanne i Slagelse. Han skal dele matrikel med Hugo på 10 år, samt to han kønsvæsener (Susannes yngste søn på 20 og hendes mand).

Susanne bor i et skønt hus, med indhegnet have, tæt på hundeskov, og har hang til campingferie med hunde og resten af familien.

Jeg ved at der bliver taget alle forholdsregler for at Balder skal føle sig rigtig velkommen og falde godt til, samt at Susanne er blevet bombarderet af velmendende veninder og familie som glæder sig til at møde Balder, når han altså er faldet til.

Det giver altså et lille stik i hjertet alligevel, at skulle sige farvel til sin første hund, SÅ meget jeg har lært om hunde af Balder, og SÅ tålmodig han har været, betingelsesløs kærlighed er virkelig imponerende!!!!

Jeg har allerede fået første mail fra Susanne, meget opmuntrende og det glæder og varmer mit hjerte. Jeg er på alle mulige måder imod at finde nyt hjem til hunde, men jeg er endnu mere imod at der ikke er plads og rum..og ro til dem der bor i hjemmet. Det var desværre dertil vi var nået med Balder, og selvom det nok havde været lettere at finde et nyt hjem til Gustav end Balder (Gustav er både yngre og mere hørende (omend dårligere lystrende) end Balder) så er der i Danmark ikke præcedens for at man forærer sine børn væk til fremmede. Derfor var det Balder som måtte flytte hjemmefra, jeg havde på forhånd besluttet at hvis det rigtige hjem ikke dukkede op skulle han blive hos mig!

Jeg endte med to familier som var interesseret i at få Balder, den ene familie var meget kærlig, men havde slet ikke et liv som var klar til en hund. Så jeg måtte afvise dem.. det er hårdt, men ikke så hårdt som det ville være for dem at kaste håndklædet i ringen efter 1 måned..

Den anden familie var Susannes, og jeg var til en start lidt skeptisk over at Balder skulle bo sammen med en anden hanhund, fordi jeg tidligere har haft et møde med nogle som havde en hanhund, og de to gik ikke godt i spænd.

Men Hugo er lige så stille og omgængelig som Balder, og de to hanner taler HELT samme sprog, en smule frysen og lidt tandvisning.. og så er budskabet sivet ind, og det gælder dem begge, en sand fornøjelse.. kærlighed er der måske ikke imellem dem endnu, men allerede ved første møde så jeg på Balder at han kiggede efter signaler på lyde hos Hugo :-) Han har det med at se på hunde omkring sig, for at finde tegn på om der er noget i omgivelserne, som kan høres, men endnu ikke ses.

Både Susanne og jeg var positivt overraskede over at se de to hunde ligge på gulvet og sove ved slutningen af vores første møde, og da jeg kørte hjem fra Slagelse havde jeg den HELT rigtige følelse i maven.

Susanne har fået 14 sider med billeder og tegn med hjem og hele familien er gået i skarp træning. :-)

Selvom jeg er modstander af omplacering af hunde, synes jeg at denne omplacering har fået en rigtig dejlig udgang, og jeg har ro i mit sind.. Balder har det godt, og jeg skal ikke være bekymret for om Gustav eller gæster får hapset en finger.

Om jeg savner Balder, ja, men han er ude og leve livet, blive kløet på maven og få et roligt otium som det passer sig til en døv hund, der er faldet til ro inden i, men der stadig har mange gode gåture og oplevelser til gode.

Jeg elsker dig Balder, for altid!