Når visualisering ikke duer til at fjerne dårlig samvittighed
Sommetider duer det ikke.. visualisering.. det er rigtig godt til nogle ting, men at visualisere sig flere timer i døgnet, det er MØGSVÆRT... og det er der man så er nødt til at sætte sig ned og prioritere sine 24 timer i døgnet.. og evt. eksperimentere lidt.. jeg har prøvet begge, og må indrømme at der er dømt dårlig samvittighed uanset hvad, og det er lidt øv, men sådan noget som økonomi har altså rimelig mange mandater når der skal laves ministerrokade i min dagligdag!
Hvordan min prioritering er endt skal jeg ikke gå i dybden med, men jeg kan sige, at jeg ikke er helt tilfreds med den som den ser ud.. men at det er et nødvendigt onde så længe at jeg forsøger at sikre noget indkomst, og så længe at Rune er bagud med vores andel i husbyggeriet (hvilken han nok vil være resten af sommeren).. og de helt store "tabere" i denne sammenhæng, er mine hunde.. de lever som helt normale familiehunde.. langt fra 4-5 gange træning om ugen, og det gør ondt, og netop fordi det hele er så presset som det er, så har jeg ikke rigtig lysten til at gøre noget ved det, fordi min krop bare gerne vil sove.. det skal dog siges til mit forsvar, at de bliver trænet en smule i indetricks om aftenen når Gustav sover (hvis det altså er en aften jeg er hjemme, har haft meget aftenarbejde i den forgangne uge).
Har også dårlig samvittighed overfor Gustav, selvom han ofte er umulig at slæbe med hjem fra dagplejen.. måske kan han mærke at mor ikke er topglad?
Hmm... når jeg rigtig tænker over det.. kommer min dårlige samvittighed måske mest af at jeg nyyyder at have travlt med andet end hundetræning og børnepasning? Jeg nyder at der er brug for mig på arbejdsmarkedet, at folk bliver glade for det JEG gør! Jeg har ikke haft så meget at lave i år, men her i maj måned er der kommet gang i tolkefabrikken, og jeg har haft svært ved at sige nej, hvis der har været hul i kalenderen.. Fik ros i går på en tolkning, tilmed af en af mine tidligere undervisere.. det er bare noget der spreder glæde, og jeg fik super lyst til at arbejde mere.. ups.. er det ikke et no go.. ?
Jeg håber på, at jeg på den anden side af alt det her byggeri, flytteri, arbejds-halløj...finder lysten og glæden ved at træne hund igen.. og ikke mindst roen i mit liv til at gøre det, jeg er sikker på at hvis den sande interesse og glæde er der.. SÅ er tiden der også.. åhh jeg håber det er sandt!!
Når jeg inde på fjæsbogen læser om alle jer som har været til lydigheds- og rallyprøver og på kurser i weekenden, så tænker jeg åh.. bare det var os som var klar.. men det er vi altså ikke, og vi bliver det heller ikke så længe min træning ikke er mere regelmæssig og struktureret end lidt concept traning i ny og næ, samt lidt fri ved fod hist og pist.. det er bare IKKE godt nok!
At træne en hund OG fører op til at gå til prøve, kræver MANGE timers samarbejde og velovervejet træning! Fokus på detaljer, udfordringer, løsninger, evaluering osv... Hvis man ikke engang når til THINK (THINK-PLAN-DO).. så er det svært at melde sig til en prøve og gå op... OG når programmet så indeholder 50% nye øvelser, så skal der altså trænes noget mere end når man "bare" springer op i næste klasse. HVIS.. jeg dog bare ikke var så utålmodig!
"Hvad mon de andre tænker!?" ..egentlig er jeg ligeglad, også alligevel sleeet ikke.. det føles som om det forpligter at have "haft" et godt samarbejde og en god træningsrutine med sin hund.. samt ikke mindst det jeg opfatter som gode prøveresultater.. Pludselig forsvinder man ud.. ikke i glemslen, bare ud i periferien (og det er altså langt nok væk)...Det føles ensomt derude.. man melder sig passivt ud af sin nørdeklub.. for man ved bare at den dag, og den dag passer dårligt, og hunden er ikke trænet og..og..og.. Så er det lettere at holde sig væk, og fokusere på "alt det andet"...Så laver man ingen fejl den dag i hvert fald.
Jeg ved, og tør tro på at der ikke er nogen som læser denne blog, som dømmer mig hårdere end jeg selv gør, og det må i det mindste være mig en trøst, så når jeg kommer ud på den der anden side (og jeg tror faktisk på den findes, den anden side af vores flytning)...så må jeg i gang med at arbejde med dårlig samvittighed, og min evige følelse af at 24 timer i døgnet bare ikke kan slå til!
Så når I ser mig derude... HVIS I ser mig derude...så vid at jeg ville øøøønske at det var Emma og mig som var klar til prøve, at jeg ville elske at have overskuddet i mit liv lige nu til at gøre alt det jeg gør og mere til, nemlig at træne regelmæssigt med min dejlige Emselemse!
Hvordan min prioritering er endt skal jeg ikke gå i dybden med, men jeg kan sige, at jeg ikke er helt tilfreds med den som den ser ud.. men at det er et nødvendigt onde så længe at jeg forsøger at sikre noget indkomst, og så længe at Rune er bagud med vores andel i husbyggeriet (hvilken han nok vil være resten af sommeren).. og de helt store "tabere" i denne sammenhæng, er mine hunde.. de lever som helt normale familiehunde.. langt fra 4-5 gange træning om ugen, og det gør ondt, og netop fordi det hele er så presset som det er, så har jeg ikke rigtig lysten til at gøre noget ved det, fordi min krop bare gerne vil sove.. det skal dog siges til mit forsvar, at de bliver trænet en smule i indetricks om aftenen når Gustav sover (hvis det altså er en aften jeg er hjemme, har haft meget aftenarbejde i den forgangne uge).
Har også dårlig samvittighed overfor Gustav, selvom han ofte er umulig at slæbe med hjem fra dagplejen.. måske kan han mærke at mor ikke er topglad?
Hmm... når jeg rigtig tænker over det.. kommer min dårlige samvittighed måske mest af at jeg nyyyder at have travlt med andet end hundetræning og børnepasning? Jeg nyder at der er brug for mig på arbejdsmarkedet, at folk bliver glade for det JEG gør! Jeg har ikke haft så meget at lave i år, men her i maj måned er der kommet gang i tolkefabrikken, og jeg har haft svært ved at sige nej, hvis der har været hul i kalenderen.. Fik ros i går på en tolkning, tilmed af en af mine tidligere undervisere.. det er bare noget der spreder glæde, og jeg fik super lyst til at arbejde mere.. ups.. er det ikke et no go.. ?
Jeg håber på, at jeg på den anden side af alt det her byggeri, flytteri, arbejds-halløj...finder lysten og glæden ved at træne hund igen.. og ikke mindst roen i mit liv til at gøre det, jeg er sikker på at hvis den sande interesse og glæde er der.. SÅ er tiden der også.. åhh jeg håber det er sandt!!
Når jeg inde på fjæsbogen læser om alle jer som har været til lydigheds- og rallyprøver og på kurser i weekenden, så tænker jeg åh.. bare det var os som var klar.. men det er vi altså ikke, og vi bliver det heller ikke så længe min træning ikke er mere regelmæssig og struktureret end lidt concept traning i ny og næ, samt lidt fri ved fod hist og pist.. det er bare IKKE godt nok!
At træne en hund OG fører op til at gå til prøve, kræver MANGE timers samarbejde og velovervejet træning! Fokus på detaljer, udfordringer, løsninger, evaluering osv... Hvis man ikke engang når til THINK (THINK-PLAN-DO).. så er det svært at melde sig til en prøve og gå op... OG når programmet så indeholder 50% nye øvelser, så skal der altså trænes noget mere end når man "bare" springer op i næste klasse. HVIS.. jeg dog bare ikke var så utålmodig!
"Hvad mon de andre tænker!?" ..egentlig er jeg ligeglad, også alligevel sleeet ikke.. det føles som om det forpligter at have "haft" et godt samarbejde og en god træningsrutine med sin hund.. samt ikke mindst det jeg opfatter som gode prøveresultater.. Pludselig forsvinder man ud.. ikke i glemslen, bare ud i periferien (og det er altså langt nok væk)...Det føles ensomt derude.. man melder sig passivt ud af sin nørdeklub.. for man ved bare at den dag, og den dag passer dårligt, og hunden er ikke trænet og..og..og.. Så er det lettere at holde sig væk, og fokusere på "alt det andet"...Så laver man ingen fejl den dag i hvert fald.
Jeg ved, og tør tro på at der ikke er nogen som læser denne blog, som dømmer mig hårdere end jeg selv gør, og det må i det mindste være mig en trøst, så når jeg kommer ud på den der anden side (og jeg tror faktisk på den findes, den anden side af vores flytning)...så må jeg i gang med at arbejde med dårlig samvittighed, og min evige følelse af at 24 timer i døgnet bare ikke kan slå til!
Så når I ser mig derude... HVIS I ser mig derude...så vid at jeg ville øøøønske at det var Emma og mig som var klar til prøve, at jeg ville elske at have overskuddet i mit liv lige nu til at gøre alt det jeg gør og mere til, nemlig at træne regelmæssigt med min dejlige Emselemse!
Kommentarer
Vi ses derude.....med og uden hund :-)))))