Årets sidste lydighedsprøve!...??eller hvad..

Ja, så troede jeg at det blev tid til den sidste pind i bunken af nødvendige første præmier for at få en Lydighedsmestertitel i hus.
DESVÆRRE lykkedes det ikke, forklaring følger nede i beskrivelsen af prøven, men inden da vil jeg altså gerne sige at jeg ikke blev super skuffet.. der var en masse ting som bare kørte i dag, og min hund var som altid SUPER DUPER tændt, skal lære hende at have lidt mere ro på, men vil i hvert fald ikke hive glæden ud af hende, så hellere at hun laver nogle skønhedsfejl pga lidt for højt tempo :)
Nu til prøven:

  • Fællesdæk: 9 (18) ligger uroligt. Emma havde i hvert fald trillet sig om på siden, de andre siger hun så ud som om at hun ville til at kravle, det skal jeg da lige holde øje med.
  • Fællessid: 0(0)lægger sig efter 10. Øvbøv.. det var nok her vi mistede vores førstepræmie.. Megan lagde sig hurtigt, Emma blev pludselig lidt usikker på det hele og lagde sig så.. vi må til at træne noget mere fællessid med forstyrrelser, og belønne for at holde positionen :)
  • Fri ved fod: 8 (16) flagrer i en vending, og et par skæv plads. Synes Palle var flink med point her, men laaaangt det meste af tiden var hun rigtig god, men hun måtte have en ekstra plads kommando da nogle børn løb og legede langt væk.. igen noget med at træne med nogle flere forstyrrelser, de skæve pladser er blevet færre, tidligere var det ved SAMTLIGE skridtøvelser, det er blevet meget bedre, så det skal der bare trænes mere på.
  • Stillingsskifte: 8 (24) ekstra pos. kommando og mister sidste pos. Det første skifte hed dæk-sid, Emma rejste sig op i en stå, så hun måtte have en ekstra sid, det er vores dårligste skifte, så der smed jeg også lige 30 cm ekstra på at hun rykker sig, det blev rigtig dyrt :( øvbøv, men ellers bedre kontakt mellem skiftene. Palle brugte elite stillingskifte pinden, den med positionerne så man kan læse hvad hunden skal, det synes jeg er rigtig rart.
  • Apportering: 10(30) FLOT. Emma gjorde præcis som hun skulle, skønt.
  • Springapportering: 10(20) OK. Tror hun ramte springet med et ben på vejen over, men er ikke helt sikker, Palle spurgte om jeg altid står så langt fra springet, og det gør jeg, vi begynder jo at hæve niveauet der hvor det ikke er et problem, og det er f.eks. i springapport som hun laver som en elite, med metalapport.
  • Stå, sid, dæk: 9(18): rejser sig fra sit før kom. Og hun bevægede sig i ståen, sikke noget, ellers en normal "sikker" 10'er, men for tiden har vi VIRKELIG knoklet med indkald med stå og så bliver de der hunde pludselig usikre i sikre øvelser, det samme er vist sket med næseprøven..
  • Indkald med stå: 9,5 (28,5): Stopper i dæk ellers ok. Efter træningen i torsdags hvor Emma viste at hun ikke var klar til kun at køre på visuelt signal, hun løb vel 5-6 hundelængder fra kommandoen, valgte jeg efter min erfaring i Hillerød, at sætte lyd på, velvidende at det nok ville få hende til at lægge sig, det vil jeg nu ikke gøre til træning, der vil jeg skille det ad, lyd betyder læg dig, visuelt signal betyder stå.. men i hvert fald virkede det i dag, glæder mig til at se det på videoen, hvis Paul har fået det med :)
  • Fremsending: 10(40): OK. Jeps, det gik bare godt, dejligt at denne øvelse også kører.. vores 3 fokusøvelser de seneste 14 dage har været fremsending, indkald med stå og så dirrigeret apport hvor jeg har trænet hende til at kigge til den side jeg peger, så jeg ved vi er enige, og først løbe på verbalsignal, med tiden kommer det verbale signal tættere på det visuelle, men lige nu vil jeg bare støtte hende så meget som muligt, og det betyder hun skal have ro på. I hvert fald er det kun indkaldet med stå jeg ikke har fået top point i i denne prøve. Dog blev jeg i torsdags opmærksom på at jeg skal til at træne hende i at blive liggende i feltet til JEG kalder og ikke til dommeren siger "højre om, venstre om, værsgod".. det gibber vist en del i hende har jeg hørt, så der skal bare belønnes for at blive liggende, så skal det nok komme på plads igen.
  • Næseprøvesøg 10 (30): Fint. Emma fandt lige feltet igen, men hun søgte altså derude, ved ikke lige hvorfor hun pludselig troede at prøverne lå derude, hun fik enten færten af dem, eller fik øje på dem, for hun kom kartende ned mod dem, og fik lavet et okay søg uden at samle nogle forkerte op, flot galoptilbageløb, men dårlig hold på pinden, cigarhund, det er en af de øvelser man sammen med stillingsskifte kan træne i stuen her i vinter, for en eller anden dag taber hun den næseprøve på tilbagevejen, og det bliver dyrt i eliten.
  • Helhedsindtryk 9,5 (9,5). Dejligt samarb par trods et par skønhedsfejl. Og det bedste er vi BEGGE elsker at være i ringen, det er bare så lækkert med en hund der gider, og jeg er slet ikke skuffet over Emma i dag, jeg er skuffet over at vi får 0 i fællessid, men alt det andet er jeg godt tilfreds med, dog er jeg klar over at der stadig er god plads til forbedringer, og det glæder jeg mig til at arbejde med.

i alt 224,5 point, 5,5 point fra førstepræmien.. så det blev til endnu en 2. præmie :) i følge mit resultatblad, dog viser det sig ved en sammentælling at Emma og jeg fik 234 point og dermed kan kalde os lydighedsmestre...!!!! :0) (denne udregning fandt Paul på fredag den 2. okt. på min fødselsdag, desværre ikke på dagen) For fremtiden skal jeg selv have mobi mobi frem og lægge tal sammen.. det andet er altså for surt.

Dejlig dag.. og puha man føler sig fristet til at gå op i Lille Skensved den 16. oktober.. men tror jeg lader være og så bare gemmer den sidste første præmie til foråret, så kan jeg måske også få en tår champagne ;oP (Går op i Fensmark den 18. oktober :) tiltrods for vores erhvervede titel her en lille uge efter prøven :))


Kommentarer

Populære opslag